Breakpoint 2009

Påsken har budt på endu en omgang Breakpoint for mit vedkommende, og det var en rigtig hyggelig tur. Vejret artede sig, og i modsætning til sidste års snestorm, havde vi i år dejligt varmt solskinsvejr. Det skabte en helt unik stemning. Selvom det er et teknologi-event, så bærer Breakpoint tydeligt præg af festival, med masser af hygge udenfor, hvor computerne skiftet ud med øl og musik.

I år var det “4K PC Intro”-konkurrencen der bød på den største overraskelse synes jeg. Her frigav TBC og RGBA den rystende flotte og virklighedstro demo Elevated. I konkurrencen må demoen maksimalt fylde 4 kilobyte (4096 bytes) – hvilket jo er tæt ved ingenting. Faktisk så fylder den eksekverbare kode ikke mere end den kan printes på et ark A4-papir. Vurder selv resultatet:

 

 

 

Og husk nu at demoer skal downloades og ikke ses på Youtube!